
når bilen skal afleveres
Når du afleverer din bil til inspektion
Gennemgang og inspektion af leasingbil. Har du sørget for at klargøre din bil og fundet alle dokumenter samt det nødvendige tilbehør frem, er du klar til at aflevere bilen.

På rette vej

vores lokationer
Find vej til lokationen
Du har valgt afleveringssted, da du bookede din aflevering, via linket fra dit leasingselskab.
Afleveringsstedet fremgår af din bekræftelsesmail.
Du kan finde adresse, åbningstider og kontaktinformation for alle vores lokationer på vores afleveringskort.
Inspektion af bilen

Skader på bilen
Er din bil skadet, har du mulighed for at anmelde dette til dit forsikringsselskab. Vi anbefaler at du anmelder skader, inden du afleverer din bil. Anmelder du skader efter du har afleveret bilen, kan dit leasingselskab pålægge et gebyr for at behandle sagen.
Vælger du at anmelde skader til dit forsikringsselskab, er det vigtigt at du fortæller, hvor på bilen, der er skader, og at du får ét skadesnummer pr. uafhængig skade. Disse oplysninger skal du udfylde på vores skadeblanket og give til os ifm. aflevering af din bil eller sende til os efterfølgende.
Du finder skadeblanketten i linket nedenfor.
Vil du vide mere om, hvordan skader kategoriseres, kan du læse mere i vores skadeguide.
Uanset om du har booket som ’Drop-off’, eller ‘Aflevering med rapportgennemgang’, skal du følge de særlige anvisningsskilte på området.
På Autorolas egne afleveringssteder vil skiltene være hhv. røde for ‘Drop-off’ og blå for ‘Aflevering med rapportgennemgang’.
Du kan finde oversigter og vejledninger for alle vores afleveringssteder her.
Har du booket tid til ’Aflevering med rapportgennemgang’, er det vigtigt at du kommer til tiden. Vores konsulenter har en stram tidsplan, og har ikke mulighed for at vente på forsinkede kunder.
Du kan stadig aflevere din bil, selvom du skulle blive forsinket. Bilen bliver modtaget som ’Drop-off’ sag og vil blive gennemgået ved først mulige lejlighed.
Har du booket tid til ’Drop-off’ gør det ikke noget, at du bliver forsinket. Du behøver ikke kontakte os. Sørg blot for at aflevere bilen hurtigst muligt samme dag og inden for vores åbningstid, dog senest 20 minutter før lukketid. Du kan finde vores åbningstider her.
Bilen skal rengøres indvendig og udvendig inden aflevering jf. din leasingkontrakt.
Såfremt bilen ikke er rengjort, vil du blive opkrævet et gebyr for manglende rengøring.
Har du afleveret din bil til ‘Inspektion med rapportgennemgang’, skal du afsætte ca. 40 min.
Bilen inspiceres, hvorefter du får en kort gennemgang af rapporten samt en kopi med hjem.
Har du afleveret din bil som ‘Drop-off’, skal du afsætte ca. 5 min.
Du stiller bilen i ‘Drop-off’ og får en kvittering i receptionen. Rapporten modtager du efterfølgende fra dit leasingselskab.

fandt du ikke det, du søgte



